Pædagogisk læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan for os i Børnehuset Møllebakken 2020

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over­vejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Læringsblomsten

Børne- og Undervisingsministeriet har udarbejdet en grafisk oversigt, som viser delelementerne i det pædagogiske grundlag. Disse elementer underbygger de seks læreplanstemaer. I de nye styrkede læreplaner er legens betydning for børnenes udvikling fremhævet som en særlig prioritet. Derudover er der fokus på, at der arbejdes med læring over hele dagen – at der ikke kun arbejdes med læreplanen i voksenimiterede aktiviteter om formiddagen.

 Denne læreplan er opbygget ud fra følgende tre temaer:

  1. Beskrivelse af vores pædagogiske grundlag (det blå i blomsten)
  2. Beskrivelse af læreplanstemaerne (det røde i blomsten)
Det fælles pædagogiske grundlag
  • Barnesynet
    Det at være barn har værdi i sig selv.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Vi har fokus på at hjælpe barnet med at forholde sig til sine oplevelser og følelser ved at spejle sig selv i sine nære relationer/omverdenen.

    Det bestræber vi os på i f. eks. konfliktsituationer ved afstemning af ord/oplevelser, og øjenkontakt samt aflæsning af ansigtsudtryk.

    Vi arbejder på den anerkendende tilgang til legen, som er udgangspunktet for en positiv indgangsvinkel, hvor det at være deltagende betyder at være sammen om noget, et fælles tredje. Her er legen og samspillet et meget vigtig element.

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Vi er interesseret i at undersøge og blive klogere på børnesynet og børneperspektivet ved at bringe børnenes egne ord og oplevelser, frem igennem børneinterviews og filme børnenes leg, og derefter analysere dem – evt. på stuemøder, og bruger dem også sammen med børnene.

  • Dannelse og børneperspektiv
    Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Om børnesynet

    Vi arbejder med at følge børnenes spor, tager deres ideer op til samlinger. Spørger børnene i forbindelse med planlægning for forløb, aktiviteter, lege og ture (Tema). Har blik for børnenes kompetencer i leg og læringssituationer f. eks. når vi maler eller leger med Lego.

    Et eksempel

    En af drengene på Førskolegruppe, kom med en disko kage, fordi hans storebror skulle have kage med til diskofest på skolen. Så Førskolen afholdt sin egen diskofest med dans, musik og kagespisning. Efterfølgende spurgte de voksne om børnene ville optræde med dans til sommerfesten i Børnehaven, og det var børnene helt med på.

    Et eksempel fra vuggestuen, om at følge børnenes spor

    Det er tidlig formiddag, børnene skal have en mad, de sidder ved bordene, de voksne er i gang med at gøre maden klar. Børnene er utålmodige, de banker håndfladerne i bordpladen. Først er det bare et par børn, hurtigt følger resten af gruppen med. En af de voksne ser rundt på børnene, og siger ”Jeg kan se at I har lyst til at tromme, skal vi tromme sammen?

    Den voksne sætter sig ned ved bordet, kigger rundt på børnene og begynder at tromme med hænderne på bordpladen. Børnene kigger begejstret på den voksne og på hinanden, de begynder at tromme igen, imens de smiler og griner. Efter et par minutter er de klar til at spise mad.

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Samme udfordring som i Børnesynet?

  • Legen
    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Legens længde kan variere i tid, fra 2 minutter til 30 minutter. Der er kan være mange faktorer i spil i udvikling af legens dynamik.

    Eksempel på legesituation:

    Fire børn leger i Grøftekantens klæd ud hjørne. En pige på 5 år, leger moren, hun klæder en dreng på 4 år ud i bred skygget hat med kjoler, han er babyen. Moren bærer babyen hen i vuggestuen. En anden dreng på 4 år, er kat. En pige står i køkkenhjørnet og laver mad til dem. Hun kommer over med mad til katten, som pludselig sætter sig hen til et bilrat, imens han siger, "jeg har ikke tid til at spise, jeg skal køre på arbejde". Hun siger, "Nå, så giver jeg bare babyen mad". Det vil babyen meget gerne have.

    Legen med de fire børn forløber i over en halv time, indtil babyen pludselig får det for varmt af at have alt det klæd ud tøj på.

    I vuggestuen har personalet haft meget fokus på børnenes deltagelse i fællesskaber, da børn 1 - 2,5 år har et stort spænd i behov, legeevne og udviklingsstadie. Derfor arbejdes der nu med aldersdifferentierede lege og læringsmiljøer for bedre at kunne arbejde med børneperspektivet, da der også er et par børn med behov for ekstra opmærksomhed.

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Legen i vuggestuen er udfordret pga. børnenes alder og deres motoriske formåen i forhold til indretningen som skal være meget mobil og samtidig bastant, så det ikke kan vælte. Rummene skal tænkes på en anden måde end den funktion de egentlig er tiltænkt – spisestuen kan også bruges til at lege med biler osv.

    Herudover vil børnene vil meget gerne deltage i lege der er i gang. Det er dog forstyrrende for de børn der leger, at andre børn "afbryder" legen af nysgerrighed. Evnen til at lege kontinuerligt med noget i længere tid er begrænset, da evnen til fordybelse i børnegruppen er meget forskellig, grundet aldersforskellene. Derfor er det vigtigt at de voksne er på gulvet sammen med børnene for at facilitere legene. 

  • Læring
    Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    3 pinde i forhold til læring.

    • Tænk på processen og ikke kun produktet.
    • Idekatalog for aktiviteter – et idekatalog, hvor børnene kan vælge aktiviteter – følge børnenes spor
    • Evaluering på børnenes sociale kompetencer og relationer – fundament på læring og trivsel. På stuemøder og p-møder.  

    Vi har fokus på rutiner, proces og genkendelighed.

    Rytmer og rutiner giver overskud til læring.

    Læring til praktiske opgaver, læring i fællesskaber.

    Vigtigt: Tænk på processen og ikke på produktet.

    Eksempel:

    Fokus på børns læring igennem en planlagt aktivitet. Børnene sidder omkring bordet sammen med en voksen og klipper i papir med sakse

    At holde på en saks og klippe i papir, har været udfordrende for næsten alle børn. Når børn klipper med saks i institutionen, så skal de næsten altid klippe skabeloner ud og klippe efter en linje, for at kunne mestre dette, så kræver det øvelse.

    Første skridt er at lære og holde på en saks og prøve at klippe. Formålet med aktiviteten er bare at klippe i papir. Børnene klipper papiret er bitte små stykker, som samles i en kæmpe bunke. De synes det er rigtig sjov at klippe papiret i helt små stykker. Børnene lærer noget og bliver udfordret, imens de hygger sig sammen med andre.

    Læring er at øve sig på noget i et trygt læringsmiljø. 

    Følge børnenes spor, og lave et idekatalog til aktiviteter ud fra børnenes forslag.

    Læringsmiljø – rum med overskuelig indretning

    Børnenes udvikling må gerne afspejle indretningen

    Stille spørgsmål, spørger ind til børnene – fælles oplevelser skaber mere undring og flere spørgsmål

    Læring

    Alt lige fra praktisk (borddækning, madpakker, oprydning, badeværelsesbesøg, garderobe-tid. Hjælpe sine kammerater. Alle hjælper alle, så man kan kommen videre i dagens tekst. Lytte når der bliver talt til en – og kigge på hinanden imens. Mange kulturelle nationaliteter medfører at der er mange udfordringer i forhold til hvordan vi behandler hinanden og taler til hinanden. Husk at tænke på processen og ikke produktet.

    Læringsmiljø fysisk inde og ude – Rummenes indretning – kasser med billeder – dukkekrog – Barbie – togbane. Synes man selv som voksen at det er rart at være der. Indbydende. – Børnenes udviklingstrin bør afspejle indretning.

    Vi skal lære børnene at være nysgerrige. Vi skal gøre det sammen med børnene.

    Fokus på evalueringsprocesser – stuemøder, personalemøder

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Forskellige sociale og kulturelle livspositioner kan være en udfordring i forhold til hvilke læringsredskaber det enkelte barn har at bygge (videre) med.

  • Børnefællesskaber
    Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Vi har fokus på hvordan vi er overfor hinanden, og hvordan man har en god tone. Vi lægger vægt på at børnene skal være deltagende og stadig have mulighed for at sige nej til andre, hvis de er fordybet i et godt legeforløb.

    Når der er konflikter, så arbejder vi på, hvordan børnene afstemmer situationen. Der er fokus på at sætter ord på deres oplevelse og om de kan aflæse det andet barns ansigtsudtryk, og hvordan det andet barn oplever situationen. 

    Børnene guides igennem konflikten og hjælpes videre herfra, enten i legen, eller hver for sig i nye legerelationer.

    Hvilke udfordringer kan der være?

  • Det pædagogiske læringsmiljø
    Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    I Børnehaven sker dét igennem aldersopdelte og differentierede læringsmiljøer i mellem- og førskole grupperne.

    Et eksempel er "Villads fra Valby", et sprog/læse projekt for kommende skolebørn. Begge grupper har den samme overordnede ramme, men tilgangen er forskellig, på mellemgruppe er det en enkel fortælling med flere billeder. På Førskolens forløb er der en mere opbyggelig fortælling med flere ord.

    Hvilke udfordringer kan der være?

    I vuggestuen kan det pædagogiske læringsmiljø være udfordret af børnenes formåen pga. deres alder – især deres motoriske kravlen op og falde ned. Indretningen skal være meget mobil og samtidig bastant, så det ikke kan vælte. Tænke rummene på en anden måde end den funktion de egentlig er tiltænkt – spisestuen kan også bruges til at lege med biler osv.

    Hvordan integreres de vokseninitierede aktiviteter og læringsmiljø ind i hverdagens rutiner, så der ikke bare er fokus på det praktiske?

  • Forældresamarbejde
    Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Vi lægger stor vægt på at arbejde med at skabe rammerne for et godt forældresamarbejde, hvor forældre føler at deres børn bliver set og de bliver lyttet til.

    Et eksempel på forældresamarbejde i praksis.

    Samspillet ved aflevering og afhentning er godt. Der er øjenkontakt og dialog imellem voksne og børn/forældre. Personalet tager teten, hvis børn og forældre har brug for en krammer og en vinkende hånd.

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Et eksempel på hvordan dialog mellem forældre og institution kan styrke den pædagogiske praksis til gavn for børn, forældre og personale.

    Forældrebestyrelsen har en oplevelse af, at der bliver taget godt hånd om særlige behov ved afleveringssituationer, i forhold til at blive mødt om morgenen, og der er en voksen at vinke med. Men at der kunne være mangel på personale.

    Personalet har kunne genkende udfordringen at det er mange børn om morgenen, og det til tider var svært være nærværdende over for samtlige til nå hele vejen rundt.

    Derfor har vi lavet et forsøg med at skabe mere nærværd, med mere personale om morgenen, og på bagkant af Corona genåbningen, har vi valgt at åbne op i vuggestuen og børnehaven samtidig.

  • Børn i udsatte positioner
    Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Bullets fra Grøftekanten/ Myretuen (børnehaven)

    • Fokus på Legerelationer, hvor målet er at øve sig i at aflæse ansigter og spejling, fokus på gode leg og samspil børnene imellem. Dette sker i legegrupper (evt. på tværs af grupper).

    • Tegnene herpå er, at børn ser og hører hinanden og får gode kammerater.

    • I Førskolen gruppen arbejdes der med Inklusionsmaterialer via leg, navne lege. Børnene øver sig på at være en del af, og indgå i et fællesskab.

    • For at sikre børnenes udvikling, er der løbende evaluering på stuemøder i TOPI trivsel og sprogmaterialer samt overgangsbeskrivelser/brobygningsskemaer.

    Vuggestuen:

    Fokus på stueindretning.

    Børnene deles op i mindre grupper med blik for individuelle udviklings – og læringstrin.

    Rollefordeling de voksne imellem.

    Arbejder med temakuffert til aktiviteter.

    Hvilke udfordringer kan der være?

  • Sammenhæng og overgange ved alle skift.
    Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Der er stor fokus på differentierede læringsaktiviteter i forhold til børnenes niveauer.

    Vi har fokus på overgange mellem vuggestuen og børnehaven. Da vi er et integreret hus, så kan vi skue overgangen i forhold til det enkelte barn og dets behov.

    Vi gør brug af overleveringssamtaler og vidensdeling.

    Vi vægter forældresamarbejdet højt. Nye børn og forældre får velkomstpjece og opstartssamtale for at lægge fundamentet til et godt samarbejde imellem forældre og dagtilbud.

    Vi gør brug af TOPI ressourceprofil ved overleveringssamtaler i børnehaven.

    Vores førskolegruppe har fået et tættere samarbejde med skolerne i Skælskør, især Skælskør skole.

    ”Skoledage” fysisk på institutionen, en lærer fra indskoling samt på skolebesøg, hvor børnene har ”klasseundervisning” i børnehave højde. Vi øver os i, at gå i skole.

    Der er udarbejdet en folder om hvad førskole gruppen laver i børnehaven samt en beskrivelse af klare linjer forventninger til børn og forældre, når de starter i skolen.

    Det fælles værdisæt med skolen, med udgangspunkt i den nye Børn- og Unge politik for Slagelse kommune. Vigtigt at huske på at der er forskel på børn og elever.

    Hvilke udfordringer kan der være?

    I Børnehuset Møllebakken er der mange børn med sproglige udfordringer, hvilket også influerer på børnenes indlæring/lærings tilgang, derfor inddrages flersprogspædagoger i de voksen initierede aktiviteter i arbejdet med overgange imellem vuggestue og børnehave, mellemgrupper til førskolen og fra førskolen til SFO/skole.

    Udfdrdring at få forældre engageret. 

    Tværfaglig udfordring i forbindelse med besøg fra dagplejerne og overleveringsmøder med dem. Ønske om mere samarbejde med dagplejen i forbindelse med opstart af nye børnehavebørn.

  • Evaluerende pædagogisk praksis
    Evaluerende pædagogisk praksis handler om at evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Hvilke redskaber anvender vi til selvevaluering og hvor ofte?

    Vi arbejder med Redskab til selvevaluering på vores personalemøde 1 gang om måneden samt i vores læreplansarbejdsgruppe også 1 gang om måneden. Samt som et nyt tiltag på stuemøderne.

    Hvilke udfordringer kan der være?

    TID: Tidsfaktoren er en udfordring, når der skal evalueres, reflekteres, undersøges, handles og skrives.

De seks læreplanstemaer
  • De seks læreplanstemaer

    Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.

    Vi har i Møllebakken sat 2 pædagogiske mål for hvert læreplanstema – det pædagogiske læringsmiljø.

  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    I vores pædagogiske praksis arbejder vi med at inddrage en eller flere læreplanstemaer i leg og læringsforløb. I nedenstående eksempel indgår temaer som Alsidig personlig udvikling, Social udvikling og Kommunikation & Sprog.

    Se nedstående bullets og eksempler på at styrke børnenes alsidige personlige og udvikling, sociale udvikling og Kommunikation & Sprog:

    Forudsætningen for dette er, at personalet har indgående kendskab til børnene:

    • Støtte barnets ressourcer og potentialer igennem deltagende fællesskaber som samlinger, ture, Læseleg og legegrupper.
    • I Legegruppen er der opmærksomhed på det enkelte barns relation til de øvrige børn.
    • Børnene øver sig på at holde øjnekontakt. Sætte ord på intention og handling og værdisætte relationerne.
    • Den voksne i legegruppen sige tak for deltagelse, at børnene føler sig værdifulde.

    Et eksempel fra børnehaven

    Forhistorien:

    En pige er blevet drillet af en dreng på legepladsen, hun er ked af det.

    Ved den efterfølgende legegruppe får børnene til opgave, to og to at tegne en tegning i den andens håndflade, som hun/han så skal gætte hvad er. Hensigten med øvelsen er at nærhed og kontakt styrker relationen, omsorgen og empatien for den anden.

    Pædagogen sætter pigen og drengen til at lave tegneøvelsen sammen. Drengen tegner i pigens håndflade. Pædagogen siger til pigen, nu skal du gætte hvad drengen har tegnet. Hun kigger på drengen og siger ”en blomst?” Drengen svarer ”Jeg har tegnet et hjerte!”

    Begge børn sidder og smiler!

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Tid til at være der for børnene.

     

  • 2 - Social udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    I Møllebakken ønsker vi at fremme fornemmelsen og forståelsen for de mange aspekter ved samvær og samarbejde. Samt give børnene mulighed for at tilegne sig de sociale færdigheder, der vil gøre dem i stand til at agere i de sociale rum, der vil udgøre deres omgivelser til enhver tid.

    Vi har fokus på at børnene skal være i et læringsmiljø, de har mulighed for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber. Hvor de skal lære at være omsorgsfulde overfor hinanden.Tage hensyn og vise omsorg for hinanden uanset alder. Være i stand til at aflæse hinandens følelser. Accepterer hinandens forskelligheder. Tale til hinanden i en ordentlig tone.

    Vi øver os i miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig både socialt og fagligt. Hvor børnene kan trives i små som store gruppesammenhænge.

    Børneperspektivet og børnenes stemme bliver bragt i spil ved samlinger, hvor børnene på skrift bl.a. kan komme med tur forslag og vælge hvad menuen skal stå på, når vi har båldage. Målet er at børnene får en følelse af, at hørt og lyttet til, som både kommer det enkelte barn og fællesskabet til gode. Det er dannelse i børnehøjde der ligger kimen til vejen til en demokratisk forståelse.

    Give børnene større indflydelse på deres egen hverdag, hvor deres mening kan komme til udtryk i beslutningsprocesser.

    Øvelser og erfaringer i forbindelse med uoverensstemmelser/konflikter med andre børn, trøste hinanden, forstå andres hensigter, give plads til andre, vente på tur, øve sig i at sætte ord på følelser.

    De voksne skal være opmærksomme og støttende for barnet ved f.eks. dannelse af venskaber, hvor det er vigtigt at lære hvordan man kommer med i og bliver en del af gruppen. 

    Vi skaber tid og rum for leg, så børnene kan udvikle deres relationer til de andre børn.

    Giver børnene følelsen af at høre til og at være en del af fællesskabet.

    De voksne lytter og hjælper børnene til at sætte ord på deres følelser i konfliktsituationer.

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Udfordringen kan bl.a. være, når vi mangler personale pga. sygdom og ferie. Kommer vi så i mål med de gode intentioner?

    Eller når team makkeren går hjem kl. 12.30 så har grundlaget for at arbejde med læreplanstemaerne sværere forudsætninger.

  • 3 - Kommunikation og sprog

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Fokus igennem legegrupper på stuerne og projekt læseleg.

    Børnene skal have mulighed for at udvikle sprog, ordforråd og begrebsforståelse gennem hverdagens aktiviteter.

    Børnene skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

    Allerede fra Vuggestuen af, skal børnene lære at give udtryk for deres behov, ved hjælp af deres eget personlige sprog, det kan være mimik, gestus, lyde og senere ord, så de oplever at de bliver forstået.

    Igennem det pædagogiske læringsmiljø lærer børnene at bruge sproget i den kontekst de er i.  

    Legegrupper og Samlingen prioriteres højt, her indgår børnene i fællesskaber, hvor de øver sig i at indgå i dialog med hinanden og de voksne.

    Vi synger, kigger i bøger og bruger rim & remser, som også er en stor del af det talte sprog.

    Vi tager udgangspunkt i projekt Læse leg (Dialogisk læsning). og ”Villads fra Valby”.

    For børn med forskellige sproglige vanskeligheder benyttes et redskab som TOPI sprogvurderinger for at afdække barnets sprogforståelse og udtale.

    Møllebakken har en sproggruppe for tosprogede børn, hvor der er fokus på ord, begreber og lave forskellige aktiviteter, hvor der også er mulighed for at bruge sproget og lege med det aktivt.

    Den voksne skal møde barnet lyttende med forståelse og anerkendelse.

    Det er derfor vigtigt at de voksne er aktivt lyttende og indgår i en konstruktiv dialog, så barnet lærer at bruge sproget rigtigt i den kontekst det befinder sig i. 

    De voksne skal støtte barnet i andre kommunikationsformer som f.eks. kropssprog, tegnsprog og skriftsprog.  

    Den voksnes rolle er bl.a. at skærpe børnenes opmærksomhed på bogstaver f.eks. alfabetplakater, navneskilte på børnenes garderober. Der kan f.eks. fremstilles koge-sang-store bøger. 

    Hvilke udfordringer kan der være?

  • 4 - Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Vi har fokus på krop, sanser og bevægelse via dans og motorik lege, boldspil og løbecykler på legepladsen, ude liv, ture ved stranden, fjorden og i frugtplantagen.

    Bevægelse og leg hænger sammen, det skal være sjovt for børnene at lære. 

    Vi arbejder ud fra Slagelse kommunes Førskole kanon for at understøtte børns motoriske udvikling. Dette gør vi bl.a. i projektet ”Min fantastiske krop” som implementeres som aktiviteter i hele huset, fra vuggestue til førskole gruppe. Dette er for at skabe en rød tråd i de differentierede læringsmiljøer, hvor rammen er den samme på alle stuerne, men tilgangen er forskellige.

    Eksempel

    Børnene står på et ben og samler legoklodser op med tæerne.

    Vi har anatomi i børnehøjde. Lærer om kropsdele, knogler og muskler igennem sange og tegninger, og via samlinger, hvor børnene fortæller.

    Endvidere har vi haft et ”leg & kamp” projekt i samarbejde med Gerlev idrætshøjskole. Hvor der arbejdes med børns selvfølelse og opmærksomheden ved egen krop. Elementer vi også arbejder med i vores Legegrupper.

    I vuggestuen

    Aldersspredningen fra ca. 10 måneder til 3 år og videre i forhold til overgange og brobygning til børnehaven.

    Fokus på ekstra ressourcer, da helt små børn har brug for ekstra meget omsorg og nærvær. 

    Det er afgørende at personalet er på forkant med de ting som børnene har brug for, og de ting der kan ske.

    Personalets rolle er at gå foran, ved siden af eller bagved. Lære børnene at sige stop/ fra, hvis deres grænse bliver overskredet.

    Børnene øver sig via leg og læring (aktiviteter og hverdagspraksis), såsom spise- og garderobe situationer. De skal have tid til at prøve selv, hvilke giver dem større selvstændighed.

    I vuggestuen har vi særlig fokus på den motoriske udvikling. Efter tæt samarbejde med motorik- og pædagogisk konsulent, har vi valgt at indrette stuen, så den giver endnu større mulighed for motorik udvikling, ud fra metoden ”Motoriktrappen”. Stor madras, skummoduler, sansebolde og god gulvplads.

    Børnene har fået større mulighed for at udvikle deres motoriske færdigheder, krybe, kravle, trille, gå, hoppe, løbe, kaste og gribe.

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Manglende tid og fravær i personalegruppen påvirker nærvær hos børnene.

    Ønske om bedre normeringer i vuggestuen ville løfte kvalitet af det pædagogiske arbejde i vuggestuen endnu mere. Da helt små babyer kræver ekstra meget, og det kan resultere i at de ældre børn nogle gange skal gøre flere ting selv.

  • 5 - Natur, udeliv og science

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    Mål nr. 1

    Krible krable-projektet i kanonen for førskolebørnene er implementeret som natur, udeliv og science projekt i hele huset, fra vuggestue til førskole gruppe. Dette er for at skabe en rød tråd i de differentierede læringsmiljøer, hvor rammen er den samme på alle stuerne, men tilgangen er forskellige.

    Et eksempel

    Stuerne har insekter som tema. De snakker og læser om dem. Tager efterfølgende på tur, laver insektfælder, kommer tilbage dagen efter for at tjekke fælderne 

    Tager insektkortet frem for at finde ud af hvilke insekter de har fanget. Undersøger, tager fotos og film af dem med iPad.

    Går hjem, og tegner insekter og printer billeder ud, hænger dem op på væggen, som et led i en kommende udstilling.

    Mål nr. 2

    Et eksempel

    Børnene er også nysgerrige på at finde insekter når de er på legepladsen. De får insektglas og sammen med en voksen laver de fælder, som de graver ned. 

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Et eksempel i forhold til mål nr. 2

    Børnene finder en masse mariehøns, som de samler i en spand og viser stolt til de voksne. De voksne anerkender børnenes fund, men følger ikke børnenes spor, da de har travlt med at gøre frugten/eftermiddagsmaden klar og at få sovebørnene op.

    Efterfølgende reaktion hos de voksne er, hvorfor greb vi ikke øjeblikket og fulgte børnenes spor. Vi kunne have hjulpet børnene med at lave et insekthotel.

  • 6 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Hvordan oplever børnene det konkret hos os?

    På Møllebakken gør vi brug af Svalereden, selvstændigt værkstedslokale, som platform for det æstetiske og kulturelle læringsmiljø.

    Via vores pædagogiske læringsmiljø introduceres børnene til diverse kreative udtryksformer, teknikker og materialer indenfor billedkunst, dans, musik, børnelitteratur, rim og remser, børneteater, eventyr og historiefortælling mv.

    Vi ønsker at stimulere glæden og nysgerrigheden ved sang, musik, rim, remser historiefortælling, teater, film, digitale medier, kunst og kultur mv. samt egne optrædender og udstillinger.

    Det er afgørende at børnene har mulighed for at udtrykke sig med former, farver, musik, rytmik og dans.

    De voksne vil sikre at der tilbydes en mangfoldighed af aktiviteter, spil m.m. hvor børnene får mulighed for en fordybelse.   

    Børnene præsenteres for forskellige en variation af mangfoldige kulturelle tilbud i lokalsamfundet, som kan bidrage til kulturelle og æstetiske læringsmiljø samt skabe fællesskabende oplevelser bl.a. ved musik og teaterforestillinger i Det røde Pakhus i Magasinet, på Skælskør skole, biblioteket og Musikhuset i Slagelse. 

    Hvilke udfordringer kan der være?

    Personale egne personlige begrænsninger i forhold til at trykke sig kreativt kan spille en rolle.

    Manglende eksterne samarbejdspartnere i forhold til at introducere kultur, kunst og æstetik på kvalitativ og faglig måde.

    Samfundet generelle manglende forståelse for nødvendigheden og betydningen at introducere og danne børn i kultur og æstetik.

Siden er sidst opdateret 13. oktober 2020